Rygsæk til hiking og trekking

Det er lige meget hvilket eventyr du kunne tænke dig, at bevæge dig ud på – du får højst sandsynligt brug for en rygsæk til opgaven. Hvad enten om det så er en søndagstur med børnene eller en tur i naturen med en eller flere overnatninger. Så ligemeget hvad du skal bruge en rygsæk til, så er det vigtigt at du finder den som passer perfekt til dig og opgaven.

Længden af turen

Hvor længe vare turen? En eftermiddag? Hele dagen? Tager du afsted hele weekenden med overnatninger? Har du planer om at rive en hel uge ud af kalenderen og hike på livet løs?

For at finde den perfekte rygsæk til formålet, er det naturligvis vigtigt at have dette i minde.

1-dags tur

Skal du ud og hjem samme dag? Hvis din tur ikke tager mere end én dag, så er det oplagt med en rygsæk mellem 10-20 liter. Her får du plads til det allermest nødvendige, uden at det går hen og bliver en belastning for dig. Der er rigelig plads til både vandflaske(r), madpakke, jakke og hvad der ellers hører til en tur ud i naturen for dagen.

2-3 dages tur

Hvis du har tænkt dig at tage ud med 1-2 overnatninger, så bliver du nødt til at begynde at tænke lidt større. Her er det som min. 20L og op til omrking 35-40L. Her skal der være plads til bl.a. sovepose, udstyr til at lave mad, evt. telt og andet grej, som ikke er nødvendigt på en 1-dags tur. Allerede her bør du måske også allerede overveje, om du vil have noget støtte i din taske. Det kan være i form af et slags indvendigt skelet, som er med til at skabe en stabil rygsæk, og fordele vægten bedre.

3+ dages tur

Skal rygsækken bruges til en længere tur, med 3 eller flere overnatninger, så bliver du nødt til at tænke endnu større. Her er det en meget god idé at have minimum 35L rygsæk med. Her skal der pakkes massere af forskellige sager ned – bl.a. skiftetøj, sovepose, telt, ting og sager til at kokkere og alt det andet grej, som du nu engang får brug for, når du er ude i flere dage i streg. Du vil nødig tage afsted, og finde ud af at du har pakket for lidt med.

Det rigtige valg til vejret

Når du kigger på en ny rygsæk bør du også overveje hvilket vejr den primært skal bruges til. Der er nogle forskelle alt efter om den skal bruges i kolde eller varme ture. Om det er sne, regn eller solskinsvejr. Alle disse ting bør du have med i dine overvejelser, når du skal vælge din næste rygsæk.

Nu er du allerede lidt bedre pakket med viden til at finde den helt rigtige rygsæk. Nu skal du bare finde den helt rigtige rygsæk, og så er det bare at få planlagt din næste tur ud i naturen!

Indlægs forfatter: admin