Jeg gik mig en tur for lidt siden, og der gik jeg og tænkte lidt over, da jeg var lille. Det var utroligt så mange minder, jeg har fra min barndom. Vi boede ved siden af en bedemand i Farum, og jeg elskede altså det sted, hvor vi boede. Der var også en kirkegård et sted i nærheden, hvor jeg godt kunne lide at gå tur, for der var så flot og idyllisk. Når jeg tænker over det, så er døden ikke engang så slem igen, og jeg synes at man skal hylde det smukke ved at have levet et smukt liv, fremfor at påstemple det et eller andet dystert tema, eller noget.
Nu vil jeg løbe mig en tur, og så vil jeg slappe af med en god film og en kop kaffe efterfølgende, for det kan jeg simpelthen bare så godt lide – det er helt sikkert. Vi ses!
