Mange danskere kæmper med et hashmisbrug. Et misbrug, som kan være meget svært at komme ud af igen – især hvis du står med det alene. Det er uden lige en hård kamp, men sådan behøver det ikke kun at være. Der er nemlig god hjælp at få derude. Er du en af dem, som har brug for hjælp?
Hvorfor begynder man at bruge hash?
De fleste der prøver hash for første gang, gør det oftest fordi de er nysgerrige. Måske befinder du dig i en omgangskreds, hvor det ikke er unormalt at ryge hash. Måske er det noget, der bliver eksperimenteret med til fester. Eller også er det dét, der kobler du og dine venner sammen. Det kan virke uskyldigt i starten, men desværre er der flere og flere, som går hen og bliver afhængige af det.
Som afhængig bliver du fanget i en ond cirkel, hvor du bruger hashen til at komme igennem dagligdagen. Uden hashen kan du føle at din dagligdag bliver uoverskuelig, og du kan i værste tilfælde gå hen og få abstinenser. Et hashmisbrug påvirker ikke kun dig selv, men også dine omgivelser. Det påvirker din familie, venner og dit arbejde. Det kan give alvorlige konsekvenser at være afhængig af hash.
Hash er ikke skadeligt – eller er det?
At hash ikke er skadeligt, er en myte. Hash er en af de mildere former for stoffer, som florerer i Danmark, men det er stadig et stof, du bør være yderst påpasselig med. Hash er nemlig ikke blot et harmløst stof. Det er et stof du kan tage alvorlig skade af.
Forskning har dog vist at hash – eller cannabis – kan have en positiv effekt på mennesker med eksempelvis kroniske smerter. I den forbindelse er der også opstået en stor debat omkring legalisering af netop cannabis. Men, det er altså stadig et stof som man nemt kan blive afhængig af. Lige så vel som med så mange andre stoffer. Jo mere hash du ryger, jo mere skal der også til før du opnår den ønskede effekt. Det er hér, at din afhængighed går hen og bliver farlig.
Tag bivirkningerne alvorligt
Der kan ved et længerevarende hashmisbrug opstå alvorlige bivirkninger. Hash indeholder nemlig mange kemiske stoffer, som er meget skadelige for din krop. Hash er også et stof, som er i din krop længe efter indtagelse af det.
Her og nu bivirkninger som angst og panik ses ofte i forbindelse med et hashmisbrug. Ved et større forbrug kan depression også være en konsekvens. I dette tilfælde vil det for mange være den nemmeste udvej at forhøje sit forbrug af hash. Men, netop her bliver det meget farligt for dit helbred – du kan nemlig risikere at blive ramt af en psykose ved et alt for højt forbrug.
Det er desuden dokumenteret bevist at et længerevarende brug af hash også kan medføre sygdomme som lungekræft, sterilitet eller hjerteanfald.
Få god hjælp
Hvis du har et hashmisbrug, har du brug for hjælp. Et hashmisbrug er nemlig ikke noget, som nogen skal stå med alene. Du har måske en støttende familie og støttende venner omkring dig, men det er vigtigt at pointere, at et hashmisbrug kræver hjælp af professionelle. Hjælp fra nogen, som ved hvad et hashmisbrug drejer sig om, og hvordan man på bedste vis kan komme ud af det igen. Det kan dog være enormt angstprovokerende at stå frem og bede om hjælp. Måske er vejen dertil endnu sværere for dig; at erkende at du hár brug for hjælp. Heldigvis er der gode muligheder for at få den helt rette hjælp.
Har du et ønske om at få hjælp med dit hashmisbrug? Så ræk hånden ud før det måske er for sent. Det gør en forskel.